Hvad skal det næste oplæg på bloggen være?

lørdag den 7. april 2012

Rampelys 50 ryg

Det hele er mørkt. Helt mørkt. Musikken begynder at spille. Hopper lidt, og ryster armene. Så begynder det. Vi begynder at gå. På en lang række. Et lys. Det flasher over os. Frem og tilbage. Jeg er klar. Vi stiller os klar bag skamlen. En dyb udånding. En dyb. Jeg trækker den ud. Jeg begynder at tage tøjet af. Jeg dirrer. Ikke fordi jeg er bange. Ikke fordi jeg er træt. Jeg dirrer fordi hele min krop skriger at den er klar. Energien flyder rundt. Jeg kan mærke den bredde sig rundt om mig. Den omfavner hallen. Jeg er i kontrol. Der bliver præsenteret. Der bliver præsenteret en. To. Tre. Min tur. Jeg går op ved siden af skamlen. En finger i vejret. Juble. Overalt. Højt. højere en kommentatoren. Jeg tager en dyb indånding. Jeg brøler. Glæde. Blodtørst. Instinkt. Jeg er klar. Jeg kan kun smile. Min krop er fuldstændig spændt. Fløjten fløjter. Jeg kan smage jern. Jeg hopper ned i vandet. Vandet glider af. Styrke. Kontrol. Teknik.  Det er alt. I de næste 30 sekunder er det mig. Badebukserne er stramme, og min krop er trænnet til dette. Jeg er komplet. Fløjten en sidste gang. Jeg spænder overarmene, og nu er jeg i posetion. Hiver mig op igennem vandet. Flyver. Flyver i et halvt sekund. Rammer vandet baglæns. Direkte igennem vandet. Jeg glider i et sekund. Flybenene starter. Starter min rygcrawl. Ingen tanker. Bare komplet aktion. Jeg slår ind. Jeg var den første. Jeg smager blodet i min mund. Jeg er træt. Jeg er færdig. Jeg vandt. Juble. Sejrer. Nyder det to sekunder. Juble råb. Jeg fylder salen igen med min aura og blodtørst. Jeg vandt. Jeg vågner... Jeg må sgu sige jeg savner det lidt. :3 Måske skulle jeg til at begynde igen. : P

fredag den 6. april 2012

Kænguru

Der kom to kænguruer ind på en bar... De hoppede ind på en bar. De begyndte så at snakke. Så sagde den ene til den anden.... Noget med en pung.. og så noget om... Nej det er fanme underligt. Det kan jeg sgu ikke lige. Jeg finder  på den joke til på... et andet tidspunkt.

07-04-2012

Om morgenen prøver jeg at stå op ved 10 tiden i weekenderne, og 6:50 resten af ugen. Jeg tror jeg går dette pga. af et eller andet med at jeg prøver at skabe noget sikkert. Noget jeg kan føle mig sikker i. Det kunne godt havde været i noget andet, men jeg kan ikke rigtig forklare det. Jeg ved, at ved disse tider står jeg op. Lige meget hvor god eller slem dagen før har været. Det er dog slet ikke fordi jeg er inden for sikkerhed. Jeg kan bedre lide at falde og slå sig, og derved lære af det, end at aldrig slå sig. Det lærer man heller ikke noget af, ikke at slå sig. Men der er forskel på at påføre sig selv skaden, ved at skabe en domino. Jeg ved fx hvis jeg drikker for meget, kan jeg komme til at sige noget dumt. Så ud fra handlingen at drikke, har jeg så skabt et problem. Det er dog ikke det samme som jeg ikke kan lide at drikke. Jeg kan godt lide at drikke, feste og fyre den af osv. men jeg har det også sådan, at hvis jeg ikke har nogen grund til det, at det er et dumt tidspunkt eller at jeg ikke er i det rigtige mood, så vil jeg ikke få noget ud af det. Derimod kan jeg føle mig alene og ensom. Derefter går jeg hjem fra festen.
Der må jeg sgu sige, at på sådan et tidspunkt, ser jeg hvordan mit liv er gået. Jeg ser mine handlinger, hvor jeg gang på gang, bare kan tænke lort. Der er sgu meget jeg fortryder. Det er ligesom i film, hvor den døende bliver spurgt: "Fortryder du noget?". Og der bliver svaret: "Nej, intet." eller "Ja, men jeg er sgu stolt af....". Jeg kunne ikke sige noget. Der er for mange ting. Sådan føler mange sikkert. De ligger skjul på det. Skjuler det, ligger det til sidde. De laver så en falsk maske. Jeg har måske den falske maske. eller måske ikke. Det ved jeg ikke. Jeg kan bare mærke genfærdene. De er altid bag mig. I alle kroge. Under alle skygger. Jeg kan ikke se dem. Kun mærke dem. Men jeg vil aldrig ligge låg på dem. Jeg vil aldrig skjule dem. De føles kun sådan. Jeg vil aldrig skjule noget. Hvis nogen spørger mig om noget, så vil jeg altid svare sandt. Men jeg vil heller aldrig, selv at begynde at fortælle, medmindre selvfølgelig at jeg har fået masser med vodka. Med disse "skeletter" eller "genfærd" eller hvad fanden i nu vil kalde dem, skal alligevel læges et sted. Hvad jeg aldrig fik gjort, eller kæreste tingeling eller de fuckings sorger man har, skal læges et sted. Er det her man har venner, eller fællesskaber? Et fællesskab er bygget for at beskytte os. Dengang da vi var små. Dengang mennesket var en lille race, så lavede man religioner, og andre fællesskaber. Det var dengang da vi ikke kunne finde ud af at være individer. I dag skal man så lige pluslig være et individ. Hvad sker i hvis man tager en tiger ud af det bur den altid har levet i? Det går ikke godt. Så på den ene side har vi fællesskabet som er til for at beskytte os, fordi vi ikke kan stå på vores egne ben, og på den anden side er fællesskab bare en metode til at manipulere en større mængde mennesker. Hvad er det? Jeg mener ikke at fællesskab/hvad man nu kalder det, er nogen af disse ting. Bare fordi der er to valgmuligheder betyder det ikke at der kun er to svar. Jeg synes ikke rigtig jeg behøver at forklare hvad venskab/fællesskab er. Det må i sgu havde jeres egen mening om. Men det rager mig også en pind hvad i mener om det. Jeg har min overbevisning om det, og i har jeres. Det vil ikke ændre noget. Jeg vil stadig holde lige meget af jer alle. Sådan lidt +- måske.
og derfor er det hele sgu irrelevant hvad jeg lige har skrevet. I vil havde læst det, grublet lidt over det, og om en time har i glemt det.
Men virkelig er jeg sikker på i glemmer det af forkerte grunde. Jeg glemmer alt af tre grunde.
At se himlen. En blå himmel med lidt skyer.
At se skyfri natte himmel. Alle stjernerne der bare fører jer langt væk.
At se jer. At se lykke. Når jeg ser dem jeg holder af være lykkelige. Så fuck jeg måske bliver lidt ked af det. Når jeg ser mennesker med lykke, begynder jeg at stræbe efter hvad de har, men mest af alt, kan jeg føle lidt af det de har, og derfor går mig glad.
... Nu har jeg sgu glemt resten i Manchester... Der var noget andet, noget mere. Men Det er lige meget. Det var noget med kæreste, piger, druk, frihed fra forældre, disciplin og noget andet. Det kan jeg tage senere...