Halloween Special!!! - Den uhyggelige historie

Da det nu er Halloweens aften, så synes jeg at det ville være dejligt med en god Halloween historie. Den historie jeg vil fortælle er "Den uhyggelige historie". Den er som navnet antyder, meget uhyggelig. Så Hvis du ikke har sarte nerver, så læs videre, men på eget ansvar. MUHAHAHHAHA... Forstil jer at jeg sider i en lænestol foran i en kamin. Jeg har badekåbe og er iført en Fez. Jeg åbner en stor bog, og siger med dyb stemme:

Det natten var på Halloween. Natten var lige så mørk og skræmmende som den verden vi befandt os i. Justin Bieber var jordens præsident, og sammen med Walt Disney styrede de verden, gennem stinkende musik og opkøb af licens produkter, hvor de lavede dårlig film. I natten gik tre teenagere. To drenge og en pige. Den ene dreng havde taget stoffer lige siden at han kunne gå. Den anden drenge havde horet lige siden han kunne gå, og hans hudfarve var sort. (No offence. Men ifølge gyser/splatter lovende, så er det ok. at der er en farvet med, og at han skal dø i løbet af historien.... Ups... Har lige ødelagt plottet). Pigen der var med, var jomfru, og havde hele sit liv kun tænkt på "my little pony" og andre uskyldige ting (Så det gav ingen mening at hun skulle hænge ud med de drenge). Lad os også sige for spændingens skyld at der var en asiater. De fire teenagere var ude og stjæle slik fra små børn, og det var okay, fordi de stjal fra små børn. Jomfruen var imod det, men efter den tredje gang, begyndte hun også at nyde det. Sidst på aftnen, havde de nået hele byen rundt, og de havde endt på en øde gade. Den øde gade havde de aldrig været på før. Gaden hed Mørke Vænget, og var opkaldt efter byen Mørke, som ligger i Jylland. Byen Mørke der ligger i Jylland, var så opkaldt Lord Mørke, som var en Hertug fra det 17-århundrede. Lord Hertug var blevet hængt efter han havde ofret flere børn til sataniske guder. Han havde taget en hætte på, og gik rundt med en le, og lokkede børn med slik. Han blev hængt på den 31 okt. Teenagerne troede de havde held i sprøjten den aften, og ville udfordre skæbnen. De gik og gik, ned af gaden. Uglen tudede i det fjerne. Efter de havde gået i hvad der følte som timer, måtte de indrømme at de ikke rykkede sig ud af stedet. De stod nu foran nummer 31, som så forladt ud og var helt forfaldent. Den hvide dreng kom så med en dum ide (Som de altid går). Han synes at de skulle overnatte i huset. Jomfruen synes ikke det var en god ide, fordi hun synes at havde set en dreng i det øverste vindue i huset. Drengen havde en maske på. Masken var en pose, hvor der var malet mund og øjne på med rød farve. Inde i huset var der helt mørkt. Teenagerne nåede lige at se en skikkelse smække døren bag dem, og der blev nu helt stille i huset. Den hvide dreng og den sorte besluttede sig nu for at gå ovenpå, og efterlod jomfruen og asiaten neden under. Drengene gik nu ned af en mørke gang, hvor der var en dør for enden af gangen. De gik langsomt ned af gangen, hvor man kun kunne høre gulvbrædderne knirke. Bag døren for enden, var der ingenting, undtagen en skål med slik. Bag dem kunne man høre et barn hviske: "Slik eller ballade. Slik eller ballade. Slik eller ballade". Da drengene vendte sig om, var der ingen at se. Drengene var lidt bange, men troede det var deres fantasi. Da de kiggede på skålen igen, var slikket væk. Jomfruen og asiaten kunne nu hører skrigende fra den første etage. Da de begyndte at løbe op at trappen, kom der en flod af blod ned, og jomfruen besvimede. Da hun vågnede igen var hun i en kælder. Asiatens livløse krop lå ved siden af. Han havde intet hoved. Døren foran hende åbnede. Ind kom det værste i mands minde, nogensinde. Hun skreg så højt, at det var meget højt... Hun levede aldrig lykkeligt til sinde dages ende.

Så det var min meget uhyggelige historie. Jeg slutte af med en meget lille og meget uhyggelig historie:
I den syvende Star Wars film optræder Justin Bieber med sammen med Twilight, og i 2013 bliver internet forbudt...

Tak for en god Halloween... Muhahahahahah....

The Tale of Besselhoff. A story from "THE Book".

Brølende blev højere, da T-rexen nærmede sig flokken med langhalse. De kunne ikke nå at løbe væk, før t-rexen havde fanget en unge, og med sine kæber klemte livet ud af langhalsen. Barnet sad i sin egen verden da hans far kom ind af døren. De skulle ud og cykle, men med uden støtte hjul. Barnet var nervøst, da det havde han aldrig prøvet. De skulle op på den bakken for enden af vejen, og så skulle ungen ellers bare trille ned, og bruge bremserne til at stoppe med… For det kunne jo ikke gå galt. Det der skete nu, var der ikke taget højde for, da barnet i farten glemte at styre cyklen. Barnet fløj ind i en hæk, og sad nu fast… 

Drengen var nu færdig med at svømme, og blev nu tilnærmet sig af svømmelæren, som havde et forslag. Drengen var nemlig blevet god nok til elite afdelingen, og om han ikke ville fortsætte på dette niveau. Drengen blev super stolt, og kunne ikke andet end glæde sig til at skulle prøve at svømme med de andre hurtige drenge… Drengen havde aldrig hørt om hårdt arbejde, disciplin og træthed før, men det skulle han nok få lært. MUHAHAHAHAHA… Da drengen var færdig med den første træning, havde han aldrig været mere udmattet. Han kunne stadig føle skummet hvordan hans ben lavede skum i vandet, og trætheden skyllede over ham om aftnen og han sov tungt…

Teenageren kunne ikke blive slået. Han kunne ikke tage fejl. Han var den hurtigste, og havde gode karakter i skolen. Han havde en krop som alle kiggede efter, og en selvtillid som gjorde ham arrogant. Når han svømmede glemte han alt andet, og svømmede hurtigere fra hver dag… Men Teenageren svømmede på vrede, og blodlyst. Han havde lavet en aftale med djævlen, og derfor var det kun et spørgsmål om tid før teenageren måtte betale sin pris. Teenageren var hellere taknemlig for sine egenskaber, og søgte kun efter mere og mere. Han hørte ikke fuglene synge om morgnen. Han så ikke himlens stjerner. Han ville ikke have kærlighed. Han ville kun have mere (Sikke en nar… Magen til egoist skal man lede længe efter hva?). Da djævlen tog sin betaling, røg teenageren ned i et dybt hul… Vi siger hulet fra The Dark Knight Rises… Hulet var mørkt, og teenageren kunne ikke finde lyset igen…

Manden der stod på skamlen havde blodtørst, men ikke den samme blodlyst som teenageren. Manden havde det nemlig sjovt, og glæden han følte, gav ham bare mere energi. Han var ældre, og visere. Han havde lært noget i mørket. Han havde to katte, en fantastisk familie og de bedste venner han kunne nogensinde ønske sig. Han var taknemlig. Han var stærkere, og hans øjne så nu stjernerne på himlen. Hans ar igennem livet havde smedet ham til hvad han var nu. Og lige nu, så var han glad. Damerne søgte omkring ham, og han havde flere lærlinge under sig. Han havde adopteret to børn, i en plan om at kunne stille op i forældre holdkapperne og igennem dette blive klubmester, og få flere pokaler… og selvom det ikke har lykkedes endnu så vil det en dag ske. Det vil det altså… en dag… om mange år… Han stod bag starts skalmen. Dette var ”stævnet” han havde trænet til et halvt år. Alle hans venner var til DM-Kort, men det gjorde intet, for de var med ham alligevel. Han var klar. Hans blodtørst, fik hans krop til at sitre. Alt det han havde været igennem, og nu stod han her. Glæden fik hans krop til at sprænge af energi i hans start. Dette var hans COMEBACK…

Den gamle mand sad med bogen og bladrede igennem den. Bøger var forældede, men han havde stadig et bibliotek med dem. Hvert kapitel i bogen, var en afspejling af hans liv. Fra spæd til nu. Den gamle mand havde haft et godt liv. Han havde kendt til kærlighed, han havde børnebørn som var lige så AWESOME som han var og han havde levet livet til fulde. Hans venner gennem livet havde hjulpet ham, og hans liv havde været LEGEND… Wait for it… DARY… og nu sluttede det sidste kapitel… Men han var glad… Han havde nu intet af fortryde… 

True Story.

The End?... Nope it is not. Not ever in this life or the next = P

The Origin of Besselhoff

Det var den 10 fuldmåne af hundens og træ elementets år. Yins positive energi havde givet et godt og positivt år for høst, og det havde været et år af fremskridt. Natten var kold. Koldere end vinterene årene før. Fuldmånen stod højt på nattens himmel, og selvom ulvene havde været fordrevet for nordens land i århundrede, så kunne man i det svage hører ulvenes hyl. Skoven knirkede, og træernes knirken var kun overdøvet af uglernes tuden. Men denne nat var der noget dunkelt og mystisk over skoven. Havet var mørkere denne nat. Hvis man kiggede for lang tid i havet kunne man være blevet opslugt af mørket, og man ville aldrig se himlens lys igen. Månen var afspejlet i vandet, og det eneste lys denne nat var den nærliggende havne by, stjernerne og månen. Men denne nat var der noget mørkt og mystisk over havet. Havets bred lå op til skoven, og sammen var det en afspejling af den vilde natur, som herskede disse dele af landet. Stjernerne skinnede klart og dog så fjernt. Et efter et begyndte stjernerne at falde. Som små snefnug faldt de til jorden, og lage sig som sne. Sneen beholdte stjerne gløden og oplyste skoven. Fra havet og ind i skoven var der en å, og vandet i åen var mørkt som natte himlen. Fra havet og op ad åen begyndte vandet at bevæge sig opad, og ind i skoven. I den indre midte af skoven var der en sø, hvor dyrene lå ved bredden og stirrede på reflektionen af månen. Dyrene var sagnomspundne dyr fra gammel tid, og de andre dyr var lige så gamle som landet selv. Vandet i midten af søen begyndte at samle sig, og det begyndte at danse. Det bevægede sig på magisk vis. Dyrene begyndte at humme en melodi, og søen bevægede sig i takt. Vandets scene var søen, og den brugte alt vandet i søen til dens dans. Langsomt begyndte Vandet at stile, og begyndte at bevæge sig ind i midten af søen. Her stoppede det. Alt var nu i ro. Fra dybbet begyndte et varmt lys at sprede sig. Det var som om man kunne se helt ind til jordens indre. Opad søen kom ild jorden og sammen med vandet og vinden, skabte elementerne et alter af is og jord fra jordens indre. Alteret blev rejst til ære for månen, og månen skinnede på alteret med al sin pragt. Dyrenes hummen blev højere. Frøerne begyndte at kvække, Fenris ulven at hyle, uglerne at tude, hvalerne at synge, de hvide tigere at spinde og ravnene begyndte at skrappe i takt. Der viste måne gudinden sig. I hendes arme bar hun et barn. Barnet var sundt og stærkt, og dets lyse hår var en velsignelse af guderne. Med et stoppede alle dyrene, og alle racernes alfa trådte frem til bredden. Måne gudinden som var smuk og vild som naturen, og hun skinnede med et svagt skær. Hun rakte barnet i vejret, og enstemmigt alfaerne gav deres velsignelse. Et lys brandte i panden på barnet. "Lad barnets vilje være stærk, og for ikke at barnet skal glemme sin sande natur, giver jeg ham tænderne af dyrenes rige.". Barnets krop lyste op, overalt på kroppen vistes tatoveringer af historier. Urgamle historier og historier fra de nye lande. "Barnets historie skal gå over i historien, og lad kroppen være et vidne til barnets rejse gennem livet. Barnet skal døbes Sofus. Sofus for ære af hundes år." Barnets krop stoppede med at lyse, og blev lagt på alteret af is og ild jord, og skabt af elementerne. Her barnet lå og en stjerne faldt på barnet. " Barnet skal en dag, besøge kontinentet af store mennesker og rock musik. Her barnet skal på en strand finde sit sande navn. Navnet skal afspejle hans rejse i livet, og det skal være AWESOME!". Alt blev stille, og dyrene forsvandt ind i skoven. Måne gudinden steg til vejrs op til månen og forsvandt. Tilbage lå barnet. Der viste de første morgenstråler sig og ramte det nøgne barn. Barnet rejste sig op på alle firer, og tænkte: WTF just happend?!... Er det bare meningen at jeg skal ligge her hele dagen uden mad???. Barnet kiggede rundt i skoven, og siden der ikke kom nogen og hentede barnet, så lagde det sig og sov. Da det vågnede kravlede den ud af skoven, og begyndte sin rejse ud i livet.

True story!

I am a new... ERA!

Da jeg stoppede for halvandet år siden med at svømme, så sluttede en æra i mit liv, og en ventetid... en pause begyndte i mit liv. I den tid jeg havde svømmet, vidste jeg hvem jeg var. Jeg vidste hvad jeg ville, hvor jeg ville hen, men pluslig vidste jeg intet. Jeg kendte ikke mig selv mere. Når man ikke kender sig selv, så vil man opdage at der er et kæmpe tomrum i sit liv. Man mangler mening. Derfor prøver man at udfylde tomrummet. Man fylder det bare op med følelser og mål, som i sidste ende bare har formålet at udfylde tomrummet. Målene og følelserne er gode nok, men de er ikke rigtige ægte, og udover det, så mangler man det som skulle havde været der. Lige som at fjerne indvoldene i din mave, og så fylde maven med grise indvolde... Det virker, men man mangler noget. I det halvandet år jeg så ikke har svømmet, var jeg faret vild. Den bedste måde at forklare det på er vel at se på kyllingen. Fordi når du prøver at finde dig selv, er man ligesom en kylling der mangler hovedet. Den farer vildt rundt og prøver at finde dens hoved, og den farer rundt, og rundt, og rundt, og rundt, og rundt, hvorefter den farer rundt engang til, også ligger den død. Man farer rundt og rundt og rundt, for at finde ud af hvem man er. Det sværeste er stort set at indse at man ikke er den man nu var engang. Jeg var ikke den jeg engang var. Jeg havde et kaotisk sind, og derfor søgte jeg efter indre fred i mit sind... Jeg begynder at lyde som en hippie/munk. Men dette er sandt. Fred i sindet, eller som man ellers kalder det, at få styr på ens hoved. og for mig er det svært, da jeg allerede normalt har et kaotisk sind. I min tid som ikke-svømmer, har jeg så haft masser tid til at kigge indad i mig selv. og det man finder ud af er... er... at... Man finder faktisk ud af en del, men alligevel ikke så meget. Man genfinder sig selv. Jeg brugte megen af min tid på at meditere, gå til flere fester, denne blog og ikke mindst at lærer mig selv at kende. Nu kender jeg mig selv, og jeg begynder at kende andre. Man begynder at kende sine mål igen. En ting jeg er blevet, af at kende mig selv, er stolt. Da mit sande jeg og sind blev klart, blev jeg stolt af mig. Ikke fordi at jeg har levet et liv hvor jeg har levet fuldt ud. Jeg har ikke nået alle mine mål. Jeg har dummet mig, flere gange end jeg kan huske, og har også været et svin en gange eller to. Jeg fortryder tusind ting, og har gjort mange ting som jeg elsker. Jeg blev stolt, fordi jeg nu vidste hvem jeg var. Jeg var nu klar i hovedet. Jeg kunne nu se lyset for enden at tunlen. (Selvom det er en metafor for at dø, så handler metaforen om at rejse fra et punkt til det andet punkt, og derfor komme til et nyt sted. I livet som i døden). Men man opdager hurtigt, at når man kommer til enden af tunlen, så er der en vej, som vil fører dig hen til to ruter, som derefter vil fører dig hen til flere ruter, som derefter vil fører dig hele vejen rundt om jorden, indtil du vil stå ved start igen, og når du står der, så vil du kigge tilbage og le. Le af livet, og le af tåbelige, ubehagelige, sjove som så hårde dele af ruten, fordi at alt det du har oplevet og set har formet dig, og du vil se at du er forandret, men stadig dig selv. Livet er bare tåbeligt, fantastisk og en hel del mere. Derfor vil du le. Her den anden dag havde jeg fx en syrealistisk oplevelse her den anden dag. Jeg så den nye film "AWESOMENESS OF LEGENDARY AWESOMENESS"... Filmen hed "The Dark Knight Rises". Det er en smuk film. Den er en den helt perfekt komponeret film. Især hvis man er fan af Batman universet. Denne Batman trilogi, betyder meget for mig, især fordi den repræsentere en æra i mit liv. En æra på 7 år. Den har inspireret mig. Den har hjulpet mig gennem hårde tider, såvel som glade tider. Jeg opdagede først, hvor meget trilogien betød for mig, i slutningen af filmen, hvor jeg begyndte at græde. (Hvis piger græder over "Titanic", så vil havde lov til at græde over noget mandigt. ) Den har vist mig vejen til min vej i livet. Så nu lytter jeg altid til mig, og kun mig... og jeg lytter lidt til dig, hvis du spørger pænt. Pfff... Who am i kidding? Jeg vil alligevel ikke hører efter hvad i siger.
Min nye æra, er begyndt, og den begyndte med "RISE" oplægget, opkaldt efter "The Dark Knight Rises". Jeg ved nu at jeg er svag. Svag i sind og krop. Men nu dog stærkere end nogensinde. Derfor lige meget 
hvor hårdt jeg har det, prøver jeg at være rolig. Jeg har indre ro. Dog når man er rolig, begynder man at åbne sit sind. Jeg kan ikke beskrive det, men jeg ved nu ting om mig selv og mennesker som jeg ikke vidste. Jeg har fx lagt mærke til at af og til gider jeg ikke at være social. Så kan jeg bedre lide at være alene, se lidt fjernsyn, læse en tegneserie hæfte eller bare få ro i hovedet. og engang imellem, kan jeg godt lide at være social. Det hele er to sider af en mønt. Alle er vel en mønt. En mønt har to sider. To personligheder. Engang imellem ligger mønten på en side, og derfor viser man en side af sig selv, og gemmer den anden side. Så flipper man mønten, og man viser en anden side af ens personlighed. Min mønt ville dog nok havde flere end to sider... Jeg ved dog ikke om det så ville blive til en terning. Men jeg... kender mig nu, men jeg tror dog stadig ikke at jeg nogensinde vil forstå mig helt, eller kende mig selv 110 %. Nej, tværtimod. Men jeg er ny. Jeg er en ny Sofus. Måske en bedre Sofus. Rise, i have, and there for i am a new ERA!!!

Bla bla bla -Sommerferie- Bla bla bla

Klokken er nu 22:53, nu hvor jeg sidder og skriver her på indlægget. Det er begyndt at regne lidt, men har det ikke gjort det hele sommeren. Indtil videre her i ferien har jeg været på Roskilde festival og så har jeg arbejdet, og uha hvor er det hele bare spændene og det skal i bare høre mere om, og lige pluslig begynder jeg, i stedet for at lyde så evig interessant, så hører i kun bla bla bla bla politi bla bla bla burger bla bla piger bla bla... Man begynder at slå hjernen fra. I get it. Jeg går det halvdelen af min tilværelse. Man nikker bare høfligt, og smiler. Men hvis man har overskud, så burde man prøve og lytte lidt hvad folk siger. Nogen gange kan de faktisk komme til at sige noget klogt. Udover den munk jeg talte med i dag... Han plaprede bare løs, om ting med samfundet går for stærkt i dag, og man kan ikke finde indre ro i sjælen. Måske har han ret. Udover jeg følte det helt irrelevant at han forklarede det til mig, da jeg allerede har konstant indre ro... Undtagen når jeg er omringet af idioter, som jeg også er halvdelen af tiden. Selvfølgelige idioter sødt ment. Som kaniner med fluffy ører. De er mega søde, men halvdelen af tiden tænker jeg på at bruge dem som skyde skiver, og ja, det sagde jeg lige. Mange går rundt, "åhhhhh" og "neeeej" det kan man ikke gå rundt og sige højt, fordi det så tror folk jeg er skør, og så kan den fyr bla bla bla ikke bla bla bla lide bla bla mig bla bla mere. Kan i se det. Det prøver ingen grænser af. Man er ikke sig selv, fordi man tænker på hvordan andre ser på en, når man opfører sig som man er. Det er måske rigtigt at i nogen kredse så skal man ligge lidt låg på sin opførelse, Men ellers burde man bare opfører sig normalt, dvs. hvad man føler der er normalt af personlige træk og... Jeg taler sort nu -.- Det jeg mener med korte træk er... Hver dig selv blablabla... Den har man hørt så mange gange før, og jeg tror nu at der er ingen der lytter efter mere. Men man burde bare være sig selv konstant, og det er min pointe. Men det ligger vi til sidde. Munken talte om indre ro, og det er også meget fascinerende. Men det er  noget med at kunne at ro i sjælen, og i sindet, og dermed vil det medføre et stærkt sjæl og sind.  Men det vil jeg ikke tale mere om. Jeg skal snart tre uger til USA, og det bliver mega fedt, og det eneste der skal klares er lige de sidste arbejdsdage, så hvis i keder jeg så tjek lige Københavns turist info, for at få lidt hjælp til sjove ting at lave i København. Men jeg har tænkt mig at hoppe i seng, og dermed bliver dette mit sidste oplæg i ca tre uger.

Ps. For de læsere der er usikre på det, så er vi stadig i gang med 2 sæson af bloggen.

Svømning og Den orange Festival

Så kom det ud. Jeg starter til svømning igen! og det bliver den mest legend... wait for it... dary tid i karrieren! Selvfølgelig skal jeg måske ligge stile ud, med få træninger så jeg ikke dør, men bare vent! Min six-pack will return! og i anledningen af min opstart til August, vil jeg i korte træk fortælle hvad svømning er all about!
De forskellige stilarter, i korte træk , rammer en bred mængde af svømmere. For jer der ikke kan stilarterne, så hedder de crawl, rygcrawl, butterfly og brystsvømning. Crawl er den mest svømmede stilart, da det er den hurtigste, og den letteste stilart (Svømning er ikke let, når man er på elite niveau, men crawl er forholdsvis nemt). Crawl svømmes typisk af dem der ikke rigtig kan nogen af de andre stilarter, eller i korte træk er en tonser (Tonser er et udtryk, som bruges til de svømmere som svømmer langt, og som kan lide det. I korte træk, mennesker med for meget fritid). Så er der rygcrawl. Den mest fantastiske stilart, som kun har givet verden gode ting. Som six-packen (I kombination med butterfly. Men da rygcrawl blev opfundet først, så skal den havde æren), næseklemmen og mig. Så stort set en stilart for rigtige mænd, udover den ikke er for mænd. Den er mere for wierdos, og fantastisk hotte personer (Typisk en kombi). Se på mig, og i forstår. Butterflyen, forkortet flyen, er en stilart for rigtige mænd. Det er den hårdeste stilart, og ergo må den være for rigtige mænd, eller små drenge der ikke har fået syrer endnu... Til sidst har vi brystsvømning... Jeg siger ikke så meget til pigerne der svømmer denne stilart, men drenge der har dette som speciale... Jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det. Måske... Kære drenge, i må lærer at brystsvømning ikke er tilegnet til drenge, fordi det er en stilart der går ud på at kunne sprede sine ben hurtigst som muligt, iført speedos. Det passer ikke helt sammen desværre. Så er der den sidste stilart, eller rettere sagt kombi. Det er medley som jeg taler om, og det er en stilart, hvor man skal svømme alle stilarterne på den pågældende længde... Jeg vil ikke gå mere ind på det fordi jeg højst sandsynligt kommer til at sige noget pladder... Men jeg er klar til at starte til svømning igen, og jeg er så klar!!!

Den orange Festival
Rosklide festivalen er ved og være klar, og jeg er så klar til den! Med et telt til 300 kr., som måske ikke holder  alle dagene, og en favn med 1 liters øl, er jeg klar til at fyrer den max af i camp... like a... øh... jeg ved ikke helt hvad den hedder... Camp AWESOME klader jeg den!!! Kort forklaret, fordi den er AWESOME. Dybere forklaret, fordi den er AWESOME og fordi vi har vi har en AWESOME fest... Så burde den egentlig hedde 2x AWESOME camp, eller AWESOME camp 2.0... Tja, det finder jeg ud af senere, men det er min første tur, så jeg glæder mig til at se hvad den har at byde på. Bruce kommer til festivalen, og ham skal jeg da hører, men ellers er kunstnerne i år ikke de store fest aber. Det er mere lidt chil, måske næsten sørgeligt musik, men hej! Det kan man da også lave den rette fest ud af, med den rette indstilling. Alt er fedt med den rette indstilling, og derfor vil jeg sørge for altid at holde humøret oppe, og lave den vildeste fest for dem jeg møder!... Det sørgelige ved festen er, at jeg desværre ikke kan skrive på bloggen i min tid væk, og derfor ikke kan fortælle om alle dværgene, enhjørningerne, talene flasker og mennesker (hvis det dog er mennesker O.O) jeg kommer til at møde... Men når jeg kommer tilbage! Så vil bliver det awesome... hov, jeg mener: AWESOME! Far vel læsere og god første del af ferien!!!

RISE!

The roar of thousands of people. Shouting. Shouting for blood. Shouting for death. The sand is warm and bloody. The armor is tigth. The sword by my site, and shield in my hands. I have to survive. I have to stand. So if I’m struck down, i have to stand up. Stand up for glory, the hope of freedom and to see my love. I have to rise!

The story of Icarus is well known to the world. The gods gave a man wings of wax. I flew to the sky with the wings. But he showed hubris. He flew too close sun, and his wings of wax melted. He was thrown to the ocean and died. But what if he had survived. Then would he wish he was dead and cry, or would he rise to the gods, for revenge.

The god Osiris was the king of the gods in the old Egypt. He was loved by all the other gods, except his brother Seth. One day, Seth betrayed the king of the gods, his dear brother, and Seth killed Osiris. Osiris was cut in hundreds of pieces, and scattered all over Egypt. Osiris son Horus then took revenge for his father, and rose to become king of the gods. But this is not the end of the story of Osiris. Osiris wife, Isis, found all the scattered pieces of Osiris body. All but one. Isis blew life in Osiris, but she had forgotten his heart, that was swallowed by a fish in the Nile. But Osiris did rise. Osiris did rise to be the judge of the evil in the humans’ heart, when they die.

I once where a gladiator. I had to use 100 percent of my strength, and i had always to be preapared. I had to fight to be the best. I was one of the best. But then hybris struck me down. I had come too close to the sun. I survived, but only nearly. I didn't know who i were, was or to be. I could only walk forward. Slowly i collected my parts. Slowly i regained myself. I found my way. and i refund the way of the warrior. But i never was supposed to be a warrior, nor a knight. I could see the king. I could see the knights, and i could see the new blood, that could rise to become kings and gods. I could not return to the old ways. I had to become more. I had to rise. I had to rise higher than ever. I have to give everything. 
I had to rise and become a Titan.

 Cause the Besselhoff has returned to become the best, and Rise!

 I return at Swimming!
And yeah i know it... I'm awesome!!