Brølende blev højere, da T-rexen nærmede sig flokken med
langhalse. De kunne ikke nå at løbe væk, før t-rexen havde fanget en unge, og
med sine kæber klemte livet ud af langhalsen. Barnet sad i sin egen verden da
hans far kom ind af døren. De skulle ud og cykle, men med uden støtte hjul.
Barnet var nervøst, da det havde han aldrig prøvet. De skulle op på den bakken
for enden af vejen, og så skulle ungen ellers bare trille ned, og bruge bremserne
til at stoppe med… For det kunne jo ikke gå galt. Det der skete nu, var der ikke
taget højde for, da barnet i farten glemte at styre cyklen. Barnet fløj ind i
en hæk, og sad nu fast…
Drengen var nu færdig med at svømme, og blev nu tilnærmet
sig af svømmelæren, som havde et forslag. Drengen var nemlig blevet god nok til
elite afdelingen, og om han ikke ville fortsætte på dette niveau. Drengen blev
super stolt, og kunne ikke andet end glæde sig til at skulle prøve at svømme
med de andre hurtige drenge… Drengen havde aldrig hørt om hårdt arbejde, disciplin
og træthed før, men det skulle han nok få lært. MUHAHAHAHAHA… Da drengen var
færdig med den første træning, havde han aldrig været mere udmattet. Han kunne
stadig føle skummet hvordan hans ben lavede skum i vandet, og trætheden skyllede
over ham om aftnen og han sov tungt…
Teenageren kunne ikke blive slået. Han kunne ikke tage fejl.
Han var den hurtigste, og havde gode karakter i skolen. Han havde en krop som
alle kiggede efter, og en selvtillid som gjorde ham arrogant. Når han svømmede
glemte han alt andet, og svømmede hurtigere fra hver dag… Men Teenageren
svømmede på vrede, og blodlyst. Han havde lavet en aftale med djævlen, og
derfor var det kun et spørgsmål om tid før teenageren måtte betale sin pris.
Teenageren var hellere taknemlig for sine egenskaber, og søgte kun efter mere
og mere. Han hørte ikke fuglene synge om morgnen. Han så ikke himlens stjerner.
Han ville ikke have kærlighed. Han ville kun have mere (Sikke en nar… Magen til
egoist skal man lede længe efter hva?). Da djævlen tog sin betaling, røg
teenageren ned i et dybt hul… Vi siger hulet fra The Dark Knight Rises… Hulet
var mørkt, og teenageren kunne ikke finde lyset igen…
Manden der stod på skamlen havde blodtørst, men ikke den
samme blodlyst som teenageren. Manden havde det nemlig sjovt, og glæden han
følte, gav ham bare mere energi. Han var ældre, og visere. Han havde lært noget
i mørket. Han havde to katte, en fantastisk familie og de bedste venner han
kunne nogensinde ønske sig. Han var taknemlig. Han var stærkere, og hans øjne
så nu stjernerne på himlen. Hans ar igennem livet havde smedet ham til hvad han
var nu. Og lige nu, så var han glad. Damerne søgte omkring ham, og han havde
flere lærlinge under sig. Han havde adopteret to børn, i en plan om at kunne
stille op i forældre holdkapperne og igennem dette blive klubmester, og få
flere pokaler… og selvom det ikke har lykkedes endnu så vil det en dag ske. Det
vil det altså… en dag… om mange år… Han stod bag starts skalmen. Dette var ”stævnet”
han havde trænet til et halvt år. Alle hans venner var til DM-Kort, men det
gjorde intet, for de var med ham alligevel. Han var klar. Hans blodtørst, fik
hans krop til at sitre. Alt det han havde været igennem, og nu stod han her.
Glæden fik hans krop til at sprænge af energi i hans start. Dette var hans
COMEBACK…
Den gamle mand sad med bogen og bladrede igennem den. Bøger
var forældede, men han havde stadig et bibliotek med dem. Hvert kapitel i
bogen, var en afspejling af hans liv. Fra spæd til nu. Den gamle mand havde
haft et godt liv. Han havde kendt til kærlighed, han havde børnebørn som var
lige så AWESOME som han var og han havde levet livet til fulde. Hans venner
gennem livet havde hjulpet ham, og hans liv havde været LEGEND… Wait for it…
DARY… og nu sluttede det sidste kapitel… Men han var glad… Han havde nu intet
af fortryde…
True Story.
The End?... Nope it is not. Not ever in this life or the next = P
Ingen kommentarer:
Send en kommentar