Det var den 10 fuldmåne af hundens og træ elementets år. Yins positive energi havde givet et godt og positivt år for høst, og det havde været et år af fremskridt. Natten var kold. Koldere end vinterene årene før. Fuldmånen stod højt på nattens himmel, og selvom ulvene havde været fordrevet for nordens land i århundrede, så kunne man i det svage hører ulvenes hyl. Skoven knirkede, og træernes knirken var kun overdøvet af uglernes tuden. Men denne nat var der noget dunkelt og mystisk over skoven. Havet var mørkere denne nat. Hvis man kiggede for lang tid i havet kunne man være blevet opslugt af mørket, og man ville aldrig se himlens lys igen. Månen var afspejlet i vandet, og det eneste lys denne nat var den nærliggende havne by, stjernerne og månen. Men denne nat var der noget mørkt og mystisk over havet. Havets bred lå op til skoven, og sammen var det en afspejling af den vilde natur, som herskede disse dele af landet. Stjernerne skinnede klart og dog så fjernt. Et efter et begyndte stjernerne at falde. Som små snefnug faldt de til jorden, og lage sig som sne. Sneen beholdte stjerne gløden og oplyste skoven. Fra havet og ind i skoven var der en å, og vandet i åen var mørkt som natte himlen. Fra havet og op ad åen begyndte vandet at bevæge sig opad, og ind i skoven. I den indre midte af skoven var der en sø, hvor dyrene lå ved bredden og stirrede på reflektionen af månen. Dyrene var sagnomspundne dyr fra gammel tid, og de andre dyr var lige så gamle som landet selv. Vandet i midten af søen begyndte at samle sig, og det begyndte at danse. Det bevægede sig på magisk vis. Dyrene begyndte at humme en melodi, og søen bevægede sig i takt. Vandets scene var søen, og den brugte alt vandet i søen til dens dans. Langsomt begyndte Vandet at stile, og begyndte at bevæge sig ind i midten af søen. Her stoppede det. Alt var nu i ro. Fra dybbet begyndte et varmt lys at sprede sig. Det var som om man kunne se helt ind til jordens indre. Opad søen kom ild jorden og sammen med vandet og vinden, skabte elementerne et alter af is og jord fra jordens indre. Alteret blev rejst til ære for månen, og månen skinnede på alteret med al sin pragt. Dyrenes hummen blev højere. Frøerne begyndte at kvække, Fenris ulven at hyle, uglerne at tude, hvalerne at synge, de hvide tigere at spinde og ravnene begyndte at skrappe i takt. Der viste måne gudinden sig. I hendes arme bar hun et barn. Barnet var sundt og stærkt, og dets lyse hår var en velsignelse af guderne. Med et stoppede alle dyrene, og alle racernes alfa trådte frem til bredden. Måne gudinden som var smuk og vild som naturen, og hun skinnede med et svagt skær. Hun rakte barnet i vejret, og enstemmigt alfaerne gav deres velsignelse. Et lys brandte i panden på barnet. "Lad barnets vilje være stærk, og for ikke at barnet skal glemme sin sande natur, giver jeg ham tænderne af dyrenes rige.". Barnets krop lyste op, overalt på kroppen vistes tatoveringer af historier. Urgamle historier og historier fra de nye lande. "Barnets historie skal gå over i historien, og lad kroppen være et vidne til barnets rejse gennem livet. Barnet skal døbes Sofus. Sofus for ære af hundes år." Barnets krop stoppede med at lyse, og blev lagt på alteret af is og ild jord, og skabt af elementerne. Her barnet lå og en stjerne faldt på barnet. " Barnet skal en dag, besøge kontinentet af store mennesker og rock musik. Her barnet skal på en strand finde sit sande navn. Navnet skal afspejle hans rejse i livet, og det skal være AWESOME!". Alt blev stille, og dyrene forsvandt ind i skoven. Måne gudinden steg til vejrs op til månen og forsvandt. Tilbage lå barnet. Der viste de første morgenstråler sig og ramte det nøgne barn. Barnet rejste sig op på alle firer, og tænkte: WTF just happend?!... Er det bare meningen at jeg skal ligge her hele dagen uden mad???. Barnet kiggede rundt i skoven, og siden der ikke kom nogen og hentede barnet, så lagde det sig og sov. Da det vågnede kravlede den ud af skoven, og begyndte sin rejse ud i livet.
True story!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar